Jeg har taget udgangspunkt i tre teknikvisninger med Gelatos, som jeg tidligere har vist hos PTW.
Herunder er de tre baggrunde, som jeg har lavet med gelatos. De tre andre "lommer" er lavet med papir fra Sodalicious.
Den første baggrund er med dryppe teknik (inspireret af Donna Downey), som jeg viste i forbindelse med et layout, hvor jeg også brugte salt, hvilket fint også kunne have været brugt her til at give en effekt af små iskrystaller.
Langs kanterne på alle mine kort har jeg revet med distresset, kommet hvid akryl maling på og til sidst lidt stickles.
Mine billeder har jeg mattet på et stykke papir, der er lidt større end selv billedet, og langs kanterne på matten har jeg enten sat masking tape eller glitter tape.
Den anden baggrund er lavet med resist teknik, som jeg viste i december måned i forbindelse med et julekort. Stemplet er et baggrundsstempel med snekrystaller, og jeg har embosset med hvidt pulver.
Dette kort har jeg pyntet med en doily og lidt blonde.
Dette sidste kort har jeg lavet med en teknik, jeg viste i uge 4, hvor man kan fjerne noget af farven igen fx igennem en maske.
Og sådan kom den endelige side til at se ud. Den er en del af min december måneds PL.
Fortsat god dag :o)
2 kommentarer:
Wow...wow...wow! Det er så personligt med de hjemmelavede kort. Er helt vild med det. Kender ikke teknikken men er da bleven nysgerrig og vil prøve. Det ville da være perfekt til kort også.
Hvor er det rålækkert lavet!!
Send en kommentar