søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

Tænk det allerede er ved at være jul. Igår brugte jeg dagen hjemme hos mine forældre, hvor vi fik lavet årets juledekorationer (eller som Nora siger "juledepressioner").

Min adventskrans kom i år til at se sådan her ud



At der så ovenikøbet er fyldt med sne udenfor, så kommer man jo helt i julestemning.

Glædelig 1. advent til dig, og tak fordi du kiggede forbi.

fredag den 26. november 2010

Sne ude, sol inde

Der er i hvert fald solskinsvejr på dette layout.


Layoutet er fra en artikel om hybridscrap, jeg skrev til sidste nummer af Scrapsisters. Der er lige kommet nyt nummer på "gaden" bl.a. med en masse lækker juleinspiration.


Rammen er digital. Jeg har fået den fremkaldt som almindeligt billede, hvilket har givet den en skinnende overflade (man kan sagtens selv printe ud, min printer er bare ikke super god til billeder). Og så har jeg sat den fast med 3D puder ovenpå fotoet.


Ovenpå selve billedet har jeg lagt en digital maske, inden jeg sendte billedet til fremkaldelse. Det kan faktisk sammenlignes med et overlay i den virkelige verden.

Og tænk sig, nu er det snart december :o)

fredag den 19. november 2010

Fisk

Dette layout er lavet efter en udfordring fra min svigerinde. Hun har valgt papirer, al pynten og billedet. Hun syntes jeg trængte til nogle andre farver og noget andet end billeder af mine børn.


Billedet er faktisk et min mand har taget da han var på Borneo for nogle år siden, så det havde da lidt relevans for mig.


Min svigerinde havde valgt en masse lækre bånd, blomster og bling - og det kan jeg jo godt lide.


Papiret er fra en fransk producent Studio2Mer. Jeg har tidligere lavet en del layouts med deres papirer (fx dette og dette), men har altid været nødt til at købe papirerne i Frankrig, men nu kan de også fås i Danmark hos Unikscrap.

Fortsat god dag og tak fordi du kiggede forbi.

tirsdag den 16. november 2010

Ny yndlingsserie

Der er kommet en ny serie fra My Minds Eye, kaldet Lost and Found. Og jeg er helt vild med den. På Scrap-a-mania fandt jeg serien hos Hobbyboden. Jeg købte hele serien.

Jeg fik bl.a. lavet dette layout med et af papirerne, hvilket medførte, at jeg var nødt til at gå hen til Hobbyboden og købe endnu et stykke magen til. Ikke lige måden at få rydtet ud i sine papirer på.


Billedet er fra Theas første soppetur ved stranden, og hun var godt nok ikke glad for det kolde vand.

Knapperne har jeg givet en gang glimmermist og så tørret dem af, inden al misten var helt tør.


Et close up af der hvor det sker.


Fortsat god dag :o)

fredag den 12. november 2010

Sommerstemning

Det er ikke just den rette årstid, men så kan man da drømme sig væk til varmere himmelstrøg.

Billederne er fra i sommers, hvor Nora var med farmor og farfar ved Vesterhavet.



Layoutet er lavet til en Scrapfestival-udfordring, som har kørt på Scrapsisters.

Fortsat god dag :o)


mandag den 8. november 2010

Websters - igen

En dejlig weekend er desværre slut. Jeg var på Scrap-a-mania både lørdag og søndag, og jeg hyggede mig gevaldigt. Ud over at shoppe for alt for mange penge fik jeg lavet 3½ layout - nu skal jeg bare have taget billeder.

Men jeg kan vise et layout, jeg lavede sidste weekend med nogle af de nye papirer fra websters




Tak fordi du kiggede forbi :o)

mandag den 1. november 2010

Så er jeg på banen igen

Lang tid siden sidst :o)

Nu er der ved at være styr på det hele igen, og bloggen har råbt og skreget på at blive opdateret.

Det meste af min scap-produktion går til Scrapsisters, så jeg vil vise et layout, jeg har lavet til et tidligere nummer af bladet.



Layoutet er lavet til en artikel om at bruge Gesso.
Papiret er fra G45' Alice in Wonderland kollektion.

Igår, søndag, var jeg til mit første crop i et år. Det var hos Scrapfactory, og det var bare super hyggeligt. Jeg fik ovenikøbet lavet et helt layout.

Næste weekend har jeg også fået udgangstilladelse og skal til SAM - begge dage!
Måske vi ses?