tirsdag den 12. juli 2011

Et kig ind i mandens garage

Billedet til dette layout er taget ind i min mands garage, som vi havde inden vi flyttede i hus (den hørte til lejligheden vi dengang boede i).


Der er gamle mortorcykler og billeder af letpåklædte kvinder - rigtig kliche agtigt :o)


Baggrunden er lavet med en maske, modelling paste og glimmer mist.


Nyder du også din sommerferie, eller må du vente lidt endnu?

fredag den 8. juli 2011

Orange påske

Denne gang står den på orange. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at mine ting er blevet lidt skrappe i farven og kører lidt i det monokrone (en farve). Så var det et meget gult layout, så et pink, et blåt og nu et orange. Men sådan er det vist når man gerne vil bruge alle sine glimmer mist farver :o)


Billedet er fra påsken, hvor min ældste datter ledte efter påskeæg i mine forældres have. Og sørme om hun ikke fandt en lille rede med æg - hvor heldig kan man være.


Jeg har kommet lidt blå bling på for at skabe bare lidt kontrast.


Jeg har haft Tim Holtz' filmstrimmel i laaang tid, men det er først nu jeg er begyndt at bruge den. Nu synes jeg den er fantastisk.

Og lidt stempling med et Hero Art stempel er det også blevet til.

Min sommerferie starter nu, og puha hvor har jeg glædet mig :o)

søndag den 3. juli 2011

Et ganske almindeligt papirlayout

Når man nu ikke har så meget tid, men gerne vil scrappe, så må man jo "nøjes" med at udfolde sig i det omfang, der er tid - i hvertfald hvis man gerne vil nå at blive færdig.

Så her er et helt almindeligt papirlayout i den "gammeldags" stil lavet på lidt over en time.


Layoutet består af et stykke papir, en kageserviet, chipboard swirl, lidt pynt og så et par Thickers. Ja, nogen gange skal der ikke mere til.


Swirlen fik dog lige en gang brun glimmer mist og kageservietten en blågrøn, men det tørrede heldigvis hurtigt med lidt hjælp fra en varmepistol.


Og så hæftede jeg pynten fast med min hæftemaskine, så bliver det ikke nemmere.


Håber du slap tørskoet gennem skybruddet. Vi fik desværre vand i kælderen, så jeg har brugt den halve nat på at tømme kælderen for pølse-vand. Føj.