fredag den 29. maj 2009

Barn af naturen

Et punkt hvor min datter på ingen måde ligner mig er hendes fascination af planter og krible-krable dyr i naturen. Hvis det stod til hende var hun ude i en skov altid for at samle svampe eller klappe skruptudser. Det er den fædrene side af familien, der har gjort sin indflydelse. Fx synes hun at edderkopper er søde, og kilder når de kravler på hendes hånd.

Ja, sådan er vi jo så forskellige.



Da alle lag af papir og billedet var sat fast, lagde jeg et paphjerte og sprayede med glimmermist (og fjernede så paphjertet igen). Blomsterne med stilk er klippet ud af et primapapir.



Håber du får en god pinse :o)

mandag den 25. maj 2009

Plastic fantastic

Udfordringsbloggen A Little Bird Told Me har gjort det igen. De har fået mig til at scrappe "out of my box". Denne udfordring gik ud på, at man skulle lave et layout, hvorpå der skulle være en plastik-ting.



Layoutet er lidt skarpere i stilen (hvis man kan sige det) end jeg plejer at lave dem, og der er også lidt mere pang på farverne.



Et par close ups af en plastikfugl og ditto thickers.



Håber du får en god uge :o)

torsdag den 21. maj 2009

Oldefars have

For noget tid siden, var der en speed-scrap udfordring hos Scrapsisters. Nu er jeg ikke just verdens hurtigste scrapper, så jeg var presset inden jeg overhovedet gik i gang. Men med blodet susende for ørene og et "må ikke forstyrres"-skilt i panden lykkedes det mig at lave dette layout



Papirerne er alle fra Websters design, så var jeg sikker på, at de matchede i farverne, nu jeg ikke havde tid til det store forarbejde. Og stilmæssigt holdt jeg mig også til det jeg "plejer".



God Kristihimmelfarts ferie :o)

tirsdag den 19. maj 2009

Layout med klare farver

Tre piger er gået sammen om at lave en ny udfordringsblog A little bird told me. Deres slogan er "life is too short for beige" og de kalder sig selv for regnbuepigerne.

De har en udfordring kørende i øjeblikket, hvor det ganske "enkelt" går ud på at lave et farvefuldt layout. Nu er jeg ikke den, der normalt bruger de mest klare farver, så det er faktisk lidt af en udfordring for mig. Men det skulle prøves, og man bliver faktisk i godt humør af at arbejde med farver :o)



Det er første gang jeg prøver at bruge plastik thickers - og så endda i gul.



Blomsten har jeg sprayet med gul glimmermist og blonden har fået en gang turkis glimmermist.



Prøv at kigge forbi bloggen, man kan ikke andet end blive i godt humør af at se regnbuepigernes layouts :o)

tirsdag den 12. maj 2009

Men@work

Jeg har forsøgt mig med et "mande-layout". Det er ikke det jeg gør det mest i, så det var lidt af en udfordring. Men jeg har da fået foreviget det store arbejde, vi havde med at lægge tag på vores nye hus.



Titlen er først blevet sprøjtet med brun glimmer mist. Så har jeg forsøgt mig med "Walnut ink crystals", nogle små brune krystaller, som opløses i vand. Tilsidst duppede jeg med lidt sort sværte. Ideen er fra en udfordring på Scrapping Outback.



Håber du får en god uge :o)

lørdag den 2. maj 2009

Eventyrstemning

Et layout med drager og prinsesser som jeg lavede for nogle uger siden. Denne uge har desværre arbejdsmæssigt mest budt på drager, så det er ikke blevet til noget scrap :o(

Men så er det jo godt, at man har lidt på lager til at give bloggen lidt næring og en selv et smil på læben efter sådan en uge :o)



Dragen er fra Scrapping Outback, men jeg har just i dag fundet ud af, at danske ScrapFactory er blevet forhandler af mine yndlings chipboard titler og figurer netop fra Scrapping Outback - det er jo fantastisk! (Hvad du ser i netbutikken er kun et lille udpluk af, hvad der er i den fysiske butik.)



Jeg har beklædt dragen med regnbue-vellum, tegnet detaljer op med en sort pen, smurt et tyndt lag glimmerlim på og tilsidst har den fået et lag glossy accent.



Titlen har fået crackle paint, glimmerlim og glossy accent. I virkeligheden ligner det det sødeste søde stykke lyserøde slik :o)