tirsdag den 25. november 2008

Vinflaske

Det er så nemt "bare" at give en vinflaske, men måske ikke altid særlig personligt. Jeg har set flere andre pynte vinflasker, cremer osv. så nu jeg ville selv prøve at gøre et forsøg.



Jeg har samlet dekorationen med bånd ligesom et korset.



Jeg dekorerede omslaget inden, jeg satte det rundt om flasken og måtte konstatere, at tingene/pynten sad lidt for langt fra hinanden. Men så har jeg lært det til næste gang.



Modtageren blev glad for flasken :o)

onsdag den 19. november 2008

Pap-kort

Inspireret af layoutet i foregående indlæg har jeg lavet to kort.



Et nærbillede. Jeg synes det giver en sjov virkning at skære "huller" i pappet og sy et par sting hen over.



På dette kort har jeg kommet et par klatter crackle paint.



Som Lisette skrev i en kommentar til mit sidste indlæg, det er sjovt at prøve at arbejde med nogle nye materialer en gang imellem :o)

lørdag den 15. november 2008

Pap som baggrund

Jeg har deltaget i en udfordring, hvor det gjaldt om at bruge Loolabells yndlingsmaterialer (pap som baggrund, kageserviet og tråd/garn) men man skulle tilføre det sin egen stil. Det var ret sjovt at lave et layout hvor baggrunden var et stykke pap. Og jeg havde tilfældigvis lige modtaget nogle scrapmaterialer som var blevet sendt i en pizzaæske, så det passede mig perfekt :o)



Min datter mente, mens jeg havde ryggen til et øjeblik, at hendes tøj-tiger godt kunne lide cacaomælk - så den skulle selvfølgelig have en tår...

Her et nærbillede. Chipboardswirlen har fået en ganske almindelig gang akrylmaling duppet på med et stykke køkkensvamp, da det giver lidt struktur i malingen. Og så er der også limet et par bling på. Swirlen er sat på med 3D puder.



Fortsat god dag :o)

lørdag den 8. november 2008

Daddy's girl

Dette layout var egentlig lavet til en udfordring på Scrapsisters, hvor det gjaldt om at lave et vintage layout der ikke var brunt. At jeg så ikke læste udfordringen godt nok og dermed ikke liiige fik resten af detaljerne med skal jo ikke holde mig fra at vise layoutet her :o)

Billedet er af min datter da hun var knapt et år gammel. Min kæreste (og nu mand) havde "fået lov" til at få de sidste otte uger af min barsel - og dette er hvad der sker:



Titlen er fra Scrapping Outback. Malet med Rangers crackle paint, dernæst et lag Twinkling h2o og tilsidst duppet med en hvid ink.



En lille sød dino fra basic grey :o)



Og et close up af lidt detaljer. Blomsterne er fra prima og har fået samme behandling som titlen.



Tak fordi du kiggede forbi :o)

lørdag den 1. november 2008

November måneds kortpakke

Så er denne måneds lækre kortpakke fra Fru Hansens Kælder kommet.

Udover papir og masser af pynt er der denne måned også en skabelon til et rygsæk kort. Jeg valgte at ændre lidt på skabelonen. Jeg skar noget af, så den kun blev 10 cm høj. Og i stedet for at bruge snoren til remme, brugte jeg den til at lukke tasken med. Man kunne evt. også bruge den som skulderrem.

I og med, jeg lavede tasken mindre, blev der nogle rester, som jeg har brugt til et lille kort, der kan være inde i tasken. Braden i midten af blomsten var min egen.



Et nærbillede af kortet, med den søde skøjteløber. De udstandsede blad-ranker har fået små hvide prikker langs kanten.



Det næste kort er et almindeligt 15x10,5 cm, hvor jeg har valgt at skære noget af højre hjørne. På den måde kan man se "ind" i kortet. Det hvide papir man kan se, skal symbolisere det stykke papir, hvorpå man skriver sin hilsen. Den grønne bling er min egen.



Her et close up af det søde dyr (ved egentlig ikke rigtig hvad det for et - men sødt ser det ud :o) Jeg har sat 3d-puder bag på, så det ser ud som om det sidder på snoren.



Til sidst et lille tag. Den grønne bling er min egen, og det sorte punchinella er en rest fra sidste måneds pakke.



Der er flere lækre ting i månedspakken, end du lige ser her. Blandt andet er der også altid en eller to kuverter med. Der er også et stykke rødt julepapir og lidt mere pynt.
God fornøjelse :o)
Og til alle jer der er til Crop i Hjørring - håber I hygger jer. Jeg er dybt misundelig!