søndag den 31. marts 2013

PL uge 7

Jeg er kommet lidt bagud i mit project life, men har lige givet den en ordentlig omgang, så jeg nu er ved at være med igen.


For at få indhentet det forsømte, har jeg lavet hvad jeg vil kalde "light" sider. De er meget enkle og billederne har fået lov at fylde en del og er printet så de passer lige ned i lommerne uden at skulle sættes på noget papir først.


Endnu en ting, der har gjort denne og de kommende uger nemme at gå til er, at jeg har brugt mit project life kit fra Studio Calico, stort set uden at tilføje papir fra mit eget lager.


Uanset om det er light eller ej, og at det til tider er lidt ensformigt at lave, så nyder vi allesammen at kigge på siderne.

Håber du nyder de sidste dage af din påske :o)

torsdag den 28. marts 2013

Historietid

Så fik jeg endelig lavet et indlæg - så er der da nogen fordele ved at ens barn vågner kl. lidt i seks på en feriedag.

Billedet er fra vores sommerferie 2012 i Norditalien. Thea og fætter Albert får læst historie af farfar/morfar.


Papirerne er gamle My Minds Eye papirer.


Jeg har stemplet et baggrundsstempel med gul sværte og så nogle sorte pile.


Håber du får en dejlig påske :o)

søndag den 17. marts 2013

Sommerbillede

Sommerbillede på en kold forårsdag.


Layoutet er meget enkelt lavet på et baggrundspapir fra Studio Calico og så ellers pyntet med lidt rester.


Jeg har også brugt både et baggrundsstempel og glitter paste hen over en maske (man kan lige ane det på billederne).


Fortsat god dag :o)

søndag den 10. marts 2013

Første skoledag i 1. klasse

Billedet er af Nora, da hun startede i 1. klasse i sommers.


Papirerne er stort de samme, som jeg brugte til mine PL uge 6 sider.


Jeg har lavet splats ovenpå klatter af gesso.


Fortsat god dag :o)

onsdag den 6. marts 2013

Minialbum

Dette minialbum lavede jeg mens vi var på sommerferie på Fyn 2012.


Vi har været afsted jeg tror de sidste ni år, med min side af familien. Og hvert år har vi deltaget i en golfturnering, hvor der spilles først over tre dage, så en dags pause, og så to dage. Det er dog kun de sidste to år, at jeg også har spillet de tre første dage, fordi min mor var så sød at passe tøserne alene. ellers har jeg kun spillet med de to sidste, som er en ægteskabsturnering.


Næsten alle billederne er taget med mit Fuji Instax kamera, og siderne er lavet stort set samme dag, som billederne blev taget.


Jeg havde en lille kasse med, hvor jeg havde lidt papir, mist, masker, tape og pynt - så jeg var godt rustet.


Jeg har brugt mange forskellige papirserier. En god måde at få brugt nogle store rester på.


Jeg har egentlig ikke gjort så meget ved siderne, men med lidt mist og stempler, så kommer man langt.


En af dagene fik jeg Nora til at tegne en tegning, der kunne komme med.


Det var mange billeder - tak fordi du kiggede med :o)

søndag den 3. marts 2013

Pl uge 6

Jeg er kommet lidt bagud med Project Life, men jeg prøver at klø på.


Denne gang er der gået temmelig meget "tøs" i farvevalget - lyserød, hvid og pink.


Stjernerne har jeg mistet pink og den neon farvede tape - ja, den er pink pink.


Igen har jeg brugt tre forskellige stykker papir, træfigurer og tape; det er gået hen og blevet den nemme løsning for mig.

Fortsat god dag :o)